Børnevaccinationsprogram og undersøgelser

1 uge: Undersøgelse
5 uger: Undersøgelse
3 mdr.: Di-Te-Ki-Pol-Hib uden undersøgelse
5 mdr.: Di-Te-Ki-Pol-Hib + undersøgelse
12 mdr.: Di-Te-Ki-Pol-Hib + undersøgelse
15 mdr.: MFR uden undersøgelse
2 år: Undersøgelse
3 år: Undersøgelse
4 år: MFR + undersøgelse
5 år: Di-Te-Ki-Pol Booster + undersøgelse
12 år: MFR uden undersøgelse (hvis ikke givet ved 4 år)
Er du pige og er du fyldt 12 år, kan du også blive vaccineret gratis mod livmoderhalskræft.
Det foregår over 3 gange. Den 1. vaccination kan du få samme dag, som du får MFR-vaccinationen.

Efter vaccinationen reagerer kroppen på vaccinen og opbygger beskyttelse mod de sygdomme, der er vaccineret imod. Arten af evt. reaktioner afhænger af, hvilken vaccination, der er givet.

Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-hib
(Di-Te-Ki-Pol-Hib og Di-Te-Ki-Pol Booster)
Der kan nogle timer efter vaccinationen komme rødme, hævelse og ømhed på vaccinationsstedet samt evt. feber. Reaktionen varer som regel kun et par døgn og er ufarlig.

Mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR)
Fra en lille uge indtil 3 uger efter vaccination kan der komme snue, udslæt, feber samt evt. hævelse af spytkirtlerne. Reaktionen varer sædvanligvis 1-3 døgn. Børnene smitter ikke, selvom reaktionen kan minde om de sygdomme, der er vaccineret imod.